Tak til
 






  
05/05 2023

Forfatteraften med Katrine Grünfeld på Mørke Bibliotek onsdag d. 9/5 kl. 19.30

Scenen er sat i Mørke i Katrine Grünfelds seneste anmelderroste roman ”Et hjem i Mørke”, hvor hun med skarp pen har taget det moderne parforhold under kærlig behandling. Den 9. maj fortæller hun om bogen på Mørke Bibliotek. - Katrine Grünfelds bog er underfundig og skrevet med en skæv humor og en skarp realisme, både hvad angår personerne og byen Mørke, der danner ramme om historien.


Forsiden af bogen "Et hjem i Mørke".
Den 9. maj kommer forfatteren selv til Mørke, hvor hun på byens bibliotek vil fortælle om baggrunden for bogens tilblivelse. Her vil hun også læse op fra ”Et hjem i Mørke”, og der vil være mulighed for at købe et eksemplar af bogen og få den signeret.

Om bogen
I ”Et hjem i Mørke”, går Katrine Grünfeld helt tæt på et yngre par, der flytter fra København til Mørke. Manden Mos ser det som deres mulighed for at skabe det familieliv, han drømmer om, mens hans kæreste Pelle derimod ser det som en måde at slippe væk på. Når presset om det lykkelige, borgerlige familieliv bliver for meget for hende, gemmer hun sig i et klædeskab, for ”skabe er bare rum uden vinduer”, som hun siger. Hun lader livet vælge for sig og handler først, da hun mister det, hun ikke selv har valgt.

Om Katrine Grünfeld
Katrine Grünfeld er født (1968) og opvokset i Århus. Hun er uddannet cand.mag. i psykologi og litteratur fra Roskilde Universitet og har arbejdet som erhvervspsykolog. I dag bor og arbejder hun som fuldtidsforfatter i København og har tre romanudgivelser bag sig.
Læs mere om Katrine Grünfeld på hendes hjemmeside www.gruenfeld.dk.

Entré:
75 kr. inkl. forfriskning

Billetter:
Billetter kan købes på alle Syddjurs Biblioteker.

Det er hér dét sker:
Mørke Bibliotek
Kirkevej 13
8544 Mørke
Tlf. 87535895
http://bibliotek.syddjurs.dk

Kilde: Syddjurs Bibliotek.

Lisbeth Larsen


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam