Laura Mo Trio i Koed forsamlingshus, - med spisning - torsdag d. 19/4 kl. 18.30
Et forførende - fantastisk talent. Hun har fået stor anerkendelse i pressen og det er fortjent. - Laura Mo´s nye album ”Motel” er lige udkommet. - Den første single – ”Noget andet” – er allerede en flittig gæst på DR P4´s sendeflade, sammen med sangene fra Mo´s første album (2007), som stadig finder plads på playlisterne. ”Motel” udkom d. 12/3, og nogenlunde samtidigt pakkede Laura og hendes musikalske legekammerater bilen, og kørte ud på landets spillesteder.
 Laura Mo.
|
Gå ikke glip af intim koncert med Laura Mo Trio. Det kan blive et spændende bekendtskab.
Laura Mo er ikke bare en fremragende musiker og en stærkt identificeret sangerinde, hun er også sangskriver i særklasse. Hendes sange er meningsfyldte og indsigtsfulde, samtidigt med at hun er en sand mester i at producere et catchy omkvæd. En stærk kombination, som efterlader publikum i en blanding af inspiration og forløsning.
"Atmosfæren var meget intim og nærværet drev ned af væggene… .." og "Laura Mo og bandet havde alle i sin hule hånd ...", skrev Leif Jensen (Kanal Frederikshavn) i sin anmeldelse af Laura Mo og bandet´s udsolgte koncert i”Det Musiske hus”, tidligere på året.
”Vi har været lang tid i studiet nu, så vi glæder os i dén grad til at komme ud og præsentere sangene for et levende publikum ...” siger en forventningsfuld Laura Mo.
Det kan publikum også roligt gøre!
Besætningen er:
Laura Mo, vokal, guitar, banjo.
Rune Højmark, Elguitar, banjo, mandolin og kor.
Niels Dahl, bas.
Se disse links:
www.lauramo.dk
http://youtu.be/GbMm_Wh1ViI
Aftenen indledes med fællespisning:
Mørbradgryde + Hjemmelavet is.
Entré:
180 kr. inklusiv mad.
Bestilling:
larsthyrre@forum.dk
Læs mere på:
www.musiklarsthyrre.dk
Det er hér dét sker:
Koed Forsamlingshus
Skalhøjvej 1
8560 Kolind
Tlf: 86392328
Kilde: www.musiklarsthyrre.dk
/Bjarke.