Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Foredraget "Hvad er Land Art?" på Gjerrild-Bønnerup Friskole lørdag d. 26/5 kl. 13-15 indleder workshop pinse-lørdag, -søndag og -mandag

Foredrag ved Kunstner Kis Nellemann, som er kunstnerisk leder og koordinator af Land Art Lolland-Falster. - Foredraget er et led i skulpturprojektet Land Art Gjerrild 2013. - Land Art er en kunstretning der arbejder med forholdet mellem kunst og natur. At skabe nye dimensioner og dermed oplevelser i området. Kunstretningen er naturbaseret og hovedsageligt skabt af naturens egne materialer. Kunsten indgår oftest i den naturlige cyklus mellem skabelse og forfald. Varigheden af værket kan være fra få sekunder til år.


"Synergi " Land Art fra Lolland - Falster 2005.
Gennem oplæg og workshop vil Gjerrild kunstforening Klint i Pinsen arbejde med kunstretningen Land Art - med henblik på at igangsætte værker og projekter til Land Art udstilling i 2013 i området omkring Gjerrild. Alle er velkomne.

I Klint har de længe gået med en ide, om at det kunne være spændende at stifte nærmere bekendtskab med kunstretningen Land Art og lave kunst i naturen.

Formålet med pinsens Workshop, der starter i forlængelse af foredraget, er derfor at få gennemtænkt ideer til Land Art 2013 i området omkring Gjerrild. Arrangementet vil således foregå i hele Pinsen.
Alle er velkomne - workshoppen er for både kunstnere og amatører. Programmet kan ses på Klints hjemmeside www.gkfklint.dk

Klint har søgt Norddjurs Kulturpulje og har fået bevilliget penge til dette opstartsprojekt hér i pinsen 2012 med workshop og oplæg af Kis Nellemann.

Arrangør:
Gjerrild Kunstforening Klint
v/ Fmd. Linda Birgitte Poulsen, Marshøjvej 16
Gjerrild pr.
8500 Grenaa
Tlf: 29804610
www.gkfklint.dk

Arrangementet forløber således:
Lørdag d. 26/5 fra kl. 13 til ud på aftenen.
Søndag d. 27/5 fra kl. 09 til ca. 16
Mandag d. 28/5 fra kl. 09 til ca. 14

Programmets detaljer kan ses hér:
www.gkfklint.dk/kursus%20program%20(3).pdf

Entré:
Deltagere i workshoppen betaler 200 kr. - inklusiv måltider, kaffe og the.
Interesserede er velkommen til kun at deltage i foredraget lørdag og udstillingen af workshoppens foreløbige resultat mandag - uden betaling.

Tilmelding:
Vil man deltage i workshoppen skal man tilmelde sig forud til Henrik Søgård Jørgensen på mail hsj@nrdn.dk eller tlf. 42214032 eller til Lene Refsgaard på mail refsgaard@gjerrild.net eller tlf. 31731788.

Det er hér dét sker:
Gjerrild-Bønnerup Friskole
Knud Albæks Vej 4
8500 Grenaa
Tlf: 86384422
Fax: 86384442
www.gjerrild-fgsk.dk

Kilde: Gjerrild Kunstforening Klint.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam