Vilde blomsters dag i Grættrup pr. Nørre Snede søndag d. 17/6 kl. 11-14
Grættrup – en botanisk perle! - Kærene og overdrevet ved Grættrup vest for Nørre Snede er noget af det allerfineste natur, der overhovedet kan støves op i det midtjyske. Det bliver en dag, hvor vibefedt og bleg star vil konkurrere med lyng-vikke og guldblomme om opmærksomheden, og hvor artslisten med garanti vil blive på adskillige hundrede arter.
 Så er der dømt kratlusk!
|
Og så kan man jo altid drømme om orkidéen hvid sækspore, som desværre nok er forsvundet – men i hvert fald kommer vi til at se adskillige tusinde gøgeurter! Samt sjældne sommerfugle og måske rød glente, bynkefugl og rødrygget tornskade. Sæt kryds i kalenderen allerede nu; området er privatejet og under hegn, så der er derfor ikke offentlig adgang til daglig.
Arrangør:
Naturhistorisk Museum og Dansk Botanisk Forening.
Turledere:
Morten DD Hansen og Preben Ludvigsen (lodsejer).
Praktiske oplysninger:
Medbring madpakke, drikkelse, kamera og godt fodtøj (kær er pr. definition sumpede!).
Der er ingen tilmelding.
Læs mere hér:
www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=711049&ForumID=32
Man mødes hér kl. 11:
Grættrupvej 13
8766 Nørre Snede
Kilde: Naturhistorisk Museum og Dansk Botanisk Forening.
/Bjarke.