Tag på Eventyr med turistforeningen for Ebeltoft og Mols torsdag d. 2/8 fra kl. 13 til ca. 19.30
Igen i år venter en ny og spændende udflugt med Turistforeningen for Ebeltoft og Mols. Vi skal høre fortællinger i år af museumsinspektør ved Museum Østjylland Lea Glerup Møller, der vil fortælle om Rugård Gods, Birkesig kalkovne, og Hyllested- og Fuglslev kirke.
 Lea Glerup Møller.
|
Arrangør:
Turistforeningen for Ebeltoft og Mols.
Turen begynder ved Turistbureauet i Ebeltoft, og går først til Skansen ved Jernhatten hvor formanden, Jørgen Laugesen vil fortælle om Djurslands bedst bevarede skanse fra Englandskrigene først i 1800-tallet.
Herfra forsættes til Rugård Gods hvor Godsejer Henning Madsen byder os velkommen. Efter besøget her kører vi til Birkesig Kalkovne som vi skal se og høre om.
Turen fortsætter herefter til Hyllested og Fuglslev kirke. Også her vil Lea fortælle spændende historier fra tiden før os!
Undervejs, et passende sted på turen vil der blive en pause med en øl eller vand, og Turen slutter med en let anretning på Karens Brasserie ved Fregatten Jylland ca. kl. 18.30.
Billetter:
Der kan købes billetter på Turistbureauet i Ebeltoft, hvorfra busturen også begynder.
Pris:
250 kr. - Dog kun 200 kr. for medlemmer.
Turen starter her fra kl. 13:
Ebeltoft/Mols Turistbureau
S.A. Jensens Vej 3
8400 Ebeltoft
Tlf: 86341400
www.visitdjursland.com
Kilde: Turistforeningen for Ebeltoft og Mols.
/Bjarke.