Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

"Hvordan takles velfærden i Norddjurs kommune for vore ældre ?" - Debatmøde i Ørum Aktivcenter onsdag d. 12/9 kl. 19-22

Oplægsholdere er: Formand for Voksen- og plejeudvalget Niels Erik Iversen samt embedsmænd på ældreområdet og næstformand i Ældre Sagens landsbestyrelse Søren Rand, Ålborg. - Ældre Sagen Norddjurs, som består af 3 lokalafdelinger Grenå, Rougsø/Sdr. Hald og Nørre Djurs, har med dette debatmøde sat fokus på velfærd på ældreområdet i Norddjurs Kommune.


Søren Rand.
Velfærden er noget, vi alle skal være med til at passe på, påpeger formanden for Ældre Sagen i Norddjurs Ingeborg Kyed Pedersen. Samtidig skal vi have fokus på livskvalitet og selvbestemmelse og forebyggelse, værdier der alle har betydning for vore ældre borgere, hvad enten de bor i egen bolig, ældrebolig eller plejebolig.

Lever Norddjurs kommune op til den vedtagne ældrepolitik? Er der stadig forståelse for svage ældres livssituation, og med hvilken indsats styrker man den enkelte borgers færdigheder?

Ligeledes ser vi på velfærdsteknologien her i Norddjurs. Bliver det et frit valgs tilbud til borgerne, om de ønsker den traditionelle praktiske hjemmehjælp, eller bliver det de teknologiske hjælpemidlers indtog, vi skal gøre brug af i fremtiden såsom robot støvsuger, vaskerobotter, spiserobotter, telemedicin osv.? Hvordan inddrages de ældre borgere og deres pårørende, så den nye teknologi i plejen stadig har et ansigt udadtil med den menneskelige kontakt i højsæde?

Hvor går grænsen for, hvad der er etisk forsvarlig i vort moderne samfund?

Kan "Det gode hverdagsliv" gå hånd i hånd med den moderne teknologi?

Kom og deltag i debatten. Alle er velkomne.

Du kan læse mere om Ældre Sagen Norddjurs hér:
http://kommunesider.aeldresagen.dk/2/Norddjurs/Sider/default.aspx

Det er hér det sker:
Ørum Aktivcenter
Skolebakken 43
8586 Ørum Djurs
Tlf: 86381600

Kilde: Ældre Sagen Norddjurs.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam