Foredraget "Stop helsefascismen - slip sundheden fri" på Væksthøjskolen onsdag d. 19/9 kl. 19
Foredrag af Journalist og NLP Psykoterapeut Anni Simonsen. - Aftenens foredrag handler om dig. Din krop, dine følelser, tanker og adfærd. Du må være forberedt på at lege med, smile og gå hjem med lidt mere lyst til sundhed end da du kom. - Uanset hvor mange selleri du spiser og uanset hvor mange marathoner du løber, så kan dine tanker sabotere din sundhed hurtigere, end du kan nå at sige "træningsprogram".
 Anni Simonsen.
|
Vi kan støtte vores sundhed med god og nærende føde, lys, frisk luft og bevægelse. Men hvis vores tanker er belastende, negative eller fyldt med stress og uro, så sender vi ufiltreret gift direkte i cellerne på os selv.
Aftenens foredrag handler som sagt om dig selv. Din krop, dine følelser, tanker og adfærd. Og sammenhængen imellem dem. Vi snakker også om sundhed i en mere traditionel forstand, men kun for at frigøre energi og opdage hvor nemt det i virkeligheden er, at spise og motionere hensigtsmæssigt.
Ingen løftede pegefingre.
Ingen strenge krav eller umulige forbud.
Kun fortællinger fra de videnskaber, som anviser os de mest enkle veje til et sundt og dejligt liv.
Vi tager udgangspunkt i cellebiologien og kvantefysikken samt de mest indlysende kendsgerninger omkring din blodsukkerbalance og din stress-balance. Men formidlingen er med garanti let og lattermild.
Vi punkterer en del af myterne på området, og du møder de tre sande sundheds-synder, og opdager hvor nemt det er at undgå dem. Du bliver med garanti inspireret af enkelheden og glæden ved at tage kontrollen over dine tanker, dine ord og dine daglige valg.
Den grundlæggende regel er, at mennesker er sundest, når de er gladest.
Foredraget bygger på videnskabelige resultater om, hvordan vores tanker og forestillinger - vores ord og adfærd - påvirker vores daglige sundhed og livskvalitet.
Anni er Journalist og NLP Psykoterapeut, og har i otte år lavet SundhedsCoach og SundhedsTerapeut Uddannelse i hele landet. Hun er forfatter til E-bogen SUPERTANKER som er udgivet på forlaget www.lifebooks.dk
Entré:
75 kr. - Støttemedlemmer dog kun 60 kr.
Det er hér dét sker:
Væksthøjskolen
Sunddalvej 1
Ginnerup pr.
8500 Grenaa
Tlf: 87918000
Fax: 86339167
www.vaeksthojskolen.dk
Kilde: www.vaeksthojskolen.dk
/Bjarke.