Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Outlandish og Ataf i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa torsdag d. 27/9 kl. 20

Som support har Outlandish taget den pladeaktuelle danske rapper Ataf Mohammed Khawaja med til Pavillonen. Han er aktuel med sit debutalbum Paraderne Nede. - Ataf er kendt i hiphopkredse under navnet Sorte Slyngel. Han har pakistanske rødder og har været en del af det danske hiphopmiljø de seneste 15 år.
De tre drenge i Outlandish mødte hinanden for første gang på Søholt Ungdomsskole og fandt en fælles interesse i hip hop og breakdance, med Michael Jackson som inspirator. - I ungdomsklubber dyrkede de begge dele, men Isam var ikke særlig god til break dance, så han begyndte at gå mere op i rap og musik.



Outlandish.
Musik var ikke noget nyt for Isam Bachiri. Allerede i 4. klasse på Skolen på Islands Brygge blev han opfordret af sin klasselærer til at synge, da læreren syntes, at han havde en fantastisk stemme. Isam blev tilbudt en plads på Peder Lykke Musikskole.
Kemien mellem de tre var god allerede fra begyndelsen, og der gik ikke lang tid, før gruppen Outlandish var en realitet. Trioen har blandt meget andet optrådt til Mission Impossible 4-premiere i Dubai og foran et halvt hundrede tusinde til Afrikas største musikfestival, Mawazine i Marokko. En optræden, der i øvrigt gentages her i 2012.
Outlandishs nye plade er vanen tro en melodiøs affære, Outlandish efterspørges efterhånden over det meste af kloden.

Ataf, som Outlandish har med denne aften, begyndte som solist, men dannede hurtigt gruppen Smooth Asiatics, som siden er kendt som Kidnap. Kidnap blev store i undergrundsmiljøet, men de rappede på engelsk. Ataf syntes udfordringen lå i at rappe på dansk, og dette resulterede bl.a. i gæsteoptræden på Jokeren og Den Gale Poses 3. album og turné, medvirken på Clemens første album Regnskabets Time. Ataf har desuden 3 gange stået på Roskilde Festivalens hiphopscene.

Det bliver en stående koncert, uden faste pladser.

Entré:
160 kr. ved løssalg online.

Det er hér dét sker:
Centersalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Telefon: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam