Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Gluck´s opera: "Il Parnaso Confuso" opføres i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa fredag d. 2/11 kl. 15

Fire sopraner genopfører operaen i barok-kostumer foran et landskabeligt sceneri af Morten Skovmand. Det er DJURS BAROK der præsenterer operaen, med 4 billedskønne sangerinder: Margit Legler fra Wien, Anna Wierød, Laila Cathleen Neumann fra Holland og Marianne Heuer Mailund. - Det er historisk musik og scenografi. De medvirkende er specialister på deres felt.


Operaens fire sopraner.
Baggrunden kort:
Året er 1765 i Schönbrunn ved Wien. Kejser Joseph II skal giftes og hans gode ven Gluck har skrevet en opera, som fire af kejserens dygtige søstre, den ældste 22 og den yngste 13 år skal fremføre med en bror ved cembaloet.

Handlingen kort:
Alle guder er ved at forberede det store bryllup og Apollo beordrer 3 muser med hver deres speciale inden for lyrik og musik til at stå for underholdningen: Melpomene, musen for tragediedigtning, Erato, musen for kærlighedspoesi og Euterpe, musen for lyrik.- Vild forvirring opstår, da muserne slet ikke kan forene deres forskellige evner, og desuden bliver ganske trætte ved tanken om overhovedet at skulle arbejde! Når de mon at blive klar?

DJURS BAROK:
Efter forårets succes med opsætningen af operaen Dido og Aeneas i Grenaa Svømmehal realiserer DJURS BAROK her drømmen om at vise en opera som den har set ud og lydt på komponistens tid. Historisk kilde- og billedmateriale omkring Glucks enkle scenografi og de smukke barokkostumer fra uropførelsen sammen med ekspertise omkring sang- og bevægelseskunst gør dette muligt.

De medvirkende:
Fire sopraner gæster Grenaa i den lille opera om forvirring i gudeverdenen. - Rollerne spilles af 4 billedskønne sangerinder, alle med viden og erfaring inden for historisk opførelsespraksis -musik, gestik og scenekunst. Ved tangenterne sidder musikvidenskabsmanden og pianisten Dr. Rainhold Kubik fra Wien. Iscenesættelsen er et samarbejde mellem Kubik og barokdanser Margit Legler, som også spiller Erato. Apollo spilles af Anna Maria Wierød, Melpomene af Laila Cathleen Neumann fra Holland og Euterpe af Marianne Heuer Mailund. - Scenografiens bagtæppe er udført af Morten Skovmand.

Samarbejde:
Operaen er blevet til i samarbejde med AkadeMidt og vil efter forestillingen i Grenaa bl.a. kunne ses i Århus, Give og København.

Entré: 150 kr.

Det er hér dét sker:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
www.pavillonen.dk

Kilde: DJURS BAROK.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam