Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Queen Machine giver koncert med Queens musik i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa fredag d. 2/11 kl. 20 - fulgt af After Party

Showet består af alle de klassiske hits som Bohemian Rhapsody, We Will Rock you og We are the Champions. Fra storladne sange som Who Wants to Live Forever til Dont Stop Me Now og I Want To Break Free. Fra stadion-hits som Radio Ga Ga over til den 60er-inspirerede Crazy Little Thing Called Love. De er der alle sammen! - Alle udført med respekt for Queens musik.


Queen Machine.
Queen Machines altoverskyggende frontfigur er den aarhusianske sanger, Bjarke Baisner. Med sin karisma og med sin stemmepragt - der spænder nøjagtig lige så bredt som Freddie Mercurys - er Bjarke simpelthen hans levende alter ego!

Queen Machine giver os muligheden for at genopleve de største hits fra vor tids rockhistorie. Med Bjarke Baisner i front og det tæt sammenspillede band, er det omsider lykkedes at skabe lige nøjagtig den konstellation, der giver mulighed for at videreføre arven fra et af de største rockbands nogensinde.

Der er så mange karakteristika forbundet med Queens historie, hvorfor Queen Machine naturligvis også kopierer kostumer, syet efter originale mål og parykker importeret fra England, Bryan Mays karakteristiske guitar og meget mere...

Med Queen Machine er man garanteret et power-fuldt og nærværende show, der ikke levner den mindste tvivl om det imponerende vokale og musikalske overskud der ligger til grund. En spilleglæde og en troværdighed, der til fulde folder sig ud i kærlighed til, og respekt for Queens musik.

Det bliver en stående koncert uden faste pladser.

Entré: 175 kr. i forsalg og 200 kr. på dagen.

Kl. 22 kan man fortsætter i After Party efter Queen Machine. Med en Queen Machine-billet i hånden er der fri entré. Uden koster det 50 kr. - Marco Refskou spiller et forrygende DJ-set med alle de kendte rock-sange. Der vil samtidig være gode tilbud i baren.

Det er hér dét hele sker:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam