Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Henning Stærk & Shaky Ground giver koncert i Pavillonen i Grenaa fredag d. 30/11 kl. 20

Henning Stærk er en af dansk musiks grand old men og mest succesrige musikere. Han fejrer her ekstraordinært 25-års jubilæet med sit gamle band og det sker kun denne ene gang med en lille håndfuld koncerter.
I slutningen af 80erne begyndte Shaky Ground et samarbejde med Henning Stærk. I 1989 bar samarbejdet frugt i form af albummet "Dreams to remember", der solgte flere end 100.000 eksemplarer og indeholdt bl.a. storhittet Sweetheart. Shaky Ground-medlemmerne kunne hænge de første guld- og platinplader op på væggene.



Henning Stærk.
Fire plader og mere end 300.000 solgte eksemplarer nåede Shaky Ground og Henning Stærk sammen indtil 1997 og det skrev blandt andet Henning Stærk ind i dansk musikhistorie som et af de allerstørste navne. Pladerne blev fulgt af næsten 1.000 koncerter i Norge, Sverige, Grønland, USA, Tjekkoslovakiet og på Færøerne, og de var et af de mest populære bands i Danmark.

For at fejre jubilæet, har Henning Stærk samlet det gamle band til en lille eksklusiv håndfuld koncerter der kun sker denne ene gang og som helt ekstraordinært bringer dem til Grenaa. Så glæd dig til en stor jubilæumsaften i Pavillonen.

Entré: 200 kr.

Mulighed for Buffet kl. 18:
Inden forestillingen tilbyder Pavillonens køkken kl. 18.00 en lækker juleinspireret buffet á kr. 165,-. Denne skal købes senest 5 dage før arrangementet. Hvis du er interesseret, men for sent ude, så tag alligevel kontakt og forhør dig om dine muligheder for at deltage ved buffeten.

Der er ikke faste pladser.

Det er hér dét sker:
Centersalen
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
E-mail: kulturhuset@pavillonen.dk
Web: www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam