Børnebibliotekerne i både Norddjurs og Syddjurs organiserer børnenes deltagelse i optakten til Danmarksindsamling 2013
Børnebibliotekerne i Syddjurs siger "Hjælp børn i Afrika - gør en god gerning!". Igen i Ã¥r kan du nemlig hjælpe børn i Afrika ved at gøre gode gerninger. Lego Fonden giver 25 kr. for hver god gerning, som du gør. Og Børnebibliotekerne i Norddjurs opfordrer i samme Ã¥nd til at Ta´ opvasken, læse højt for dine bedsteforældre eller hjælpe din far med at støvsuge. Uanset hvilke gode gerninger, du gør, hjælper de ekstra meget i løbet af januar, simpelthen fordi LEGO Fonden giver 25 kr. til børnene i Afrika for hver gode gerning du gør.
 Børnenes bidrag til Danmarks Indsamlingen 2013.
|
Børnebibliotekerne i Syddjurs skriver videre:
Du laver en god gerning . . .
Det kan være at:
• tage opvasken
• feje opgangen
• hjælpe med at købe ind
• lufte hunden
• lege med din lillebror
• hjælpe med aftensmaden
• rydde op pÃ¥ dit værelse - ÆV, men hvad gør man ikke for at hjælpe Afrika?
• samle skrald
• tegne en tegning til Farmor
• ???
Altså alt muligt, som gør andre glade!
PÃ¥ biblioteket skal du aflevere et ”godheds-bevis” for hver god gerning, du laver. Du mÃ¥ meget gerne aflevere mange "godheds-beviser".
Du kan hente "godheds-beviset" på biblioteket/i bogbussen eller printe det ud hérfra:
https://bibliotek.syddjurs.dk/c/document_library/get_file?p_l_id=10321&folderId=18827&name=DLFE-3223.pdf
Godheds-beviserne skal være afleveret på biblioteket/i bogbussen senest onsdag den 6. februar kl. 12.
Husk at se det store TV-show på DR1 fredag den 8. februar direkte, fra kl. 19.00 til kl. 24.00.
Børnebibliotekerne i Norddjurs skriver desuden:
Så er det igen tid til den store Danmarks Indsamling, hvor Norddjurs Biblioteker samler ind til fordel for Afrika i samarbejde med landets øvrige børnebiblioteker, DR Ramasjang og LEGO fonden.
Ligesom sidste år får kommunens børn nu chancen for at gøre verden lidt bedre. For hver god gerning, de gør i januar, donerer LEGO Fonden nemlig 25 kr. til afrikanske børn via Danmarks Indsamling 2013. Og det løber op: Sidste år gjorde danske børn gode gerninger for cirka 1,8 millioner kroner!
"Det føles måske som en lille ting at dække bord til aftensmaden eller hjælpe en kammerat med lektierne. Men med Danmarks Indsamlingen får børnene lov til at opleve, hvordan selv små handlinger og omtanke kan gøre en forskel i det store billede. Her kan de på en meget konkret måde hjælpe børn i andre lande, der har det svært," siger bibliotekschef Peter Hansen.
En god gerning er alt, hvad der gør andre glade - intet er for stort eller småt. Man skal bare bruge fantasien, og det plejer børnene i Norddjurs at være rigtig gode til, fortæller bibliotekschefen: "Vi er stolte og glade for den store opbakning, der har været de tidligere år, så vi glæder os bare til at se børnene klø på igen."
Hvordan deltager man?
Man henter et skema på biblioteket i Auning, Grenaa, Ørum eller Ørsted eller printer det ud fra Ramasjangs hjemmeside. Så udfylder man det med sine gode gerninger og afleverer det på sit lokale bibliotek senest onsdag d. 6. februar.
Man kan også deltage som gruppe - f.eks. som skoleklasser, SFO, børnehave eller klub - og så aflevere alle sine skemaer på én gang. Den gruppe, der laver flest gode gerninger, vinder seje Ramasjang t-shirts med teksten "Danmarksmestre i gode gerninger" til hele klassen/gruppen og bliver nævnt i det store indsamlingsshow på DR1 fredag d. 8. februar 2013 fra kl. 19.00 til 24.00.
Om Danmarks Indsamling 2013:
"Danmarks Indsamling 2013" er en fælles indsamling til fordel for Afrika, som DR og 12 af Danmarks største humanitære organisationer stÃ¥r bag. Organisationerne arbejder for at hjælpe Afrika ud af fattigdom og fremme FN´s Ã¥r 2015-mÃ¥l. Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007 og har samlet næsten 500 mio. kr. til udviklingsprojekter i Afrika. Alene i 2012 blev det til 87 mio. kr. til børn pÃ¥ flugt. - Læs mere pÃ¥:
www.danmarksindsamling.dk
Kilde: Børnebibliotekerne på Djursland.
/Bjarke.