Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kom til nyindvielse af Genforeningsstenen i Hornslet lørdag d. 23/2 kl. 14

Poul Smedegaard Andersen kommer til Hornslet Bibliotek og holder foredrag i anledning af flytning og indvielse af Genforeningsstenen i Hornslet. Genforeningsstenen i Hornslet er blevet taget op og sat i stand. Den er nu blevet flyttet til en bedre placering ved kirken. Lørdag den 23. februar er der indvielse ved Kulturudvalgsformand i Syddjurs Jesper Mathiesen.


Genforeningsstenen i Hornslet.
Hornslet Distriktsråd har sammen med Rosenholm Egnsarkiv forestået en renovering og flytning af stenen fra 1920. Før befandt den sig på Trekanten på Rosenholmvej. Nu er den flyttet til en bedre plads ved Hornslet Kirke. Stenen er blevet renset og teksten er trukket op.
Det er i denne sammenhæng at Poul Smedegaard Andersen kommer til Hornslet Bibliotek og trækker historiske tråde fra 1864-1920. I 1920 blev Sønderjylland igen forenet med Danmark, og der blev opsat 561 genforeningssten i Danmark mellem 1920 og 1938.

Poul Smedegaard Andersen starter sit foredrag på Hornslet Bibliotek kl. 14, hvorefter der er pause med te og kaffe.
Til sidst drager selskabet i samlet flok over til Hornslet Kirkes vestlige side for der at overvære indvielsen.

Entré:
Det er gratis at deltage, men billet er påkrævet. - Billetter kan afhentes på Hornslet Bibliotek.

Det er hér dét sker kl. 14:
Hornslet Bibliotek
Tingvej 35
8543 Hornslet
Tlf: 87535670
http://bibliotek.syddjurs.dk

Kilde: Syddjurs Bibliotek.

lilar


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam