Få hjælp på Djurslands Biblioteker til at bruge det offentlige på internettet fra mandag d. 18/3 til lørdag d. 23/3
Har du intet kendskab til pc og internet ? - I hele uge 12 kører bibliotekerne EU-kampagnen Get-online-week 2013, for at styrke den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige. Du kan få hjælp til selvbetjening på borger.dk på de forskellige biblioteker ugen igennem. Over hele Europa sætter kampagnen fokus på at give en hånd til de mennesker, der endnu ikke bruger internet i deres dagligdag.
 Get-online-week-2013.
|
Get-online-week er en europæisk kampagne støttet af EU-kommisionen og ledet af Telecentre Europe, og omfatter mange lande i og uden for Europa. - Målet er, at Digitaliseringsstyrelsen, frivillige organisationer, Datastuerne, Bibliotekerne og offentlige myndigheder bidrager frem mod 2015 til at digitalisere kommunikationen mellem borgerne og det offentlige.
Både bibliotekerne i Norddjurs og i Syddjurs afholder flere gange i løbet af ugen intro-cafeer i brugen af borger.dk for it-nybegyndere. - I en intro-cafe får man en kort introduktion til bl.a. borger.dk, hvorefter der er mulighed for at få hjælp til konkrete problemer.
På borger.dk kan du blandt andet melde flytning, bestille nyt sundhedskort, kørekort og pas, søge om folkepension og kommunikere med det offentlige gennem din digitale postkasse.
PÃ¥ bibliotekerne i Norddjurs viser man ogsÃ¥ hvad man kan med de ældrevenlige DUKA-pc´er, som venligt er udlÃ¥nt af Photocare i Grenaa. - Og man viser desuden hvordan man opdaterer Java, Adobe Reader, Flash og Windows Update m.m., sÃ¥ man nemt og sikkert kan bruge sit NemID pÃ¥ borger.dk, skat.dk, sundhed.dk og netbanken.
For at deltage i tilbuddet skal man alle steder have et fungerende NemID.
Arrangementerne er kommet istand i et samarbejde mellem bibliotekerne, Digitaliseringsstyrelsen, Kulturstyrelsen og diverse ældreorganisationer, bl.a. Datastuen Posthaven i Grenaa.
Kom og se mere, og nyd en kop kaffe eller the.
Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.
Steder og Tider:
NORDDJURS
Grenaa Bibliotek: Mandag d. 18. marts kl. 10.00-14.00.
Ørum Bibliotek: Tirsdag d. 19. marts kl. 13.00-15.00.
Ørsted Bibliotek: Onsdag d. 20. marts kl. 13.00-15.00.
Auning Bibliotek: Torsdag d. 21. marts kl. 13.00-15.00.
SYDDJURS
Kolind Bibliotek: Mandag d. 18. marts kl. 14-17.
Rønde Bibliotek: Tirsdag d.19. marts kl. 14-17.
Ebeltoft Bibliotek: Onsdag d. 20. marts kl. 10-13 og Torsdag d. 21. marts kl. 14-17.
Hornslet Bibliotek: Lørdag d. 23. marts kl. 10-13.
Se bibliotekernes adresser hér:
www.norddjurs-biblioteker.dk
http://bibliotek.syddjurs.dk
Kilde: Bibliotekerne på Djursland.
/Bjarke.