Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Koncert i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa med Jacob Eriksen & Koldstart onsdag d. 27/3 kl. 20, - med en indledende sangskriver-workshop fra kl. 17

Dette bliver en stor sangskriveraften, hvor bandet Koldstart er identisk med Poul Krebss backing band Combardos. - Jacob Eriksen fastholder ikke et hypet momentum, men tilbyder stilfærdigt en udvidelse af horisonten. Den store kollektive af slagsen. - Jacob Eriksen gjorde sig bemærket i 1998 med bandet Shirtsville og hittet Inconvenience, der stadig spilles i radioen - han er af mange betegnet som en meget stor sangskriver.


Jacob Eriksen.
Efter en ufrivillig pause pga. en blodprop er han nu tilbage sammen med makkeren Niels Chr. Simmelsgaard der bedst er kendt som guitarist i Poul Krebs Band og bandet Leaving a Smalltown.

Efter kraftige opfordringer fra Poul Krebs og Steffen Brandt - der har hjulpet på vej - er Jacob Eriksen nu klar med et fantastisk nyt album Antarctica.

Det sker en sjælden gang, at man træffer på en kunstner, som udenfor tiden og dens strømninger, rammer dybt ned i det usagte med en præcision og nerve, der får den herskende inderlighed sendt ud hvor den hører hjemme: I trivial poppen.

Steffen Brandt har sagt:
Skulle nogen have glemt hvad det er vi savner i dansk sangskrivning så lyt til "Tusinde violiner":
Der var 1000 violiner, det var verden versus os
og tårerne blev tørret af i ærmet, hvis de da ikke blev grædt i trods
Vi druknede i ønskebrøndens dyb, så kun en lille krusning blev tilbage
og langsomt sank vi ned og gik på grund, det er derfor at jeg halter lidt i dag.

Poul Krebs har sagt:
En sangskriver som Jacob Eriksen skal der bare være en plads til pÃ¥ den danske musikscene og jeg er glad for at ha´ lagt studie til det album!

Arrangører:
Arrangeret i samarbejde med Norddjurs Kulturskole, DMF Djursland og Aktørerne.

Entré:
Lyt Nyt-kort kan benyttes og der er ikke faste pladser.
Billetprisen bliver en slags Pay per view. - Det vil sige at du til denne koncert, betaler den pris for billetten, som du selv finder passende. - Med andre ord: Ønsker du f.eks. at betale 20 kr. for at høre Jacob Eriksen & Koldstart, lægger du en tyver i kassen ved indgangsdøren. - Ønsker du f.eks. at give 50 kr. for at komme til denne koncert, lægger du en halvtredser i kassen. Eller synes du f.eks. at 200 kr. er en passende pris for en koncert med Jacob Eriksen, lægger du 200 kr. ved indgangen.

Sangskriver-workshop
Allerede kl. 17 er der sangskriver-workshop, hvor aftenens optrædende vil lære fra sig af sangskrivningens kunst. Det er gratis at deltage i workshoppen.

Det er hér dét sker:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
kulturhuset@pavillonen.dk
www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam