Besøg kunstudstillingen "Langt Ude" i Strandgården på Helgenæs fra torsdag d. 28/3 til mandag d. 1/4 kl. 11 til 17
Kunstudstillingen "Langt Ude" er med 7 professionelle kunstnere. Der udstilles maleri, skulptur, keramik, grafik og udenfor den store installation "Via Fantasia" der hilser publikum velkommen med farver og musik. Dette års kunstudstilling har titlen "Langt Ude" og hentyder dels til beliggenheden og dels til de udstillede værker....kom selv og se hvorfor ?
 Maleri af Mi-lan Harbo Foo, fra udstillingen Lang Ude på Strandgården, Helgenæs.
|
Den efterhånden faste gruppe af kunstnere på Mols er:
Potte og billedmager Annette Printz -der i år har malet sort i sort og resultatet er en række fuglebilleder på tagskifer. Dertil også keramik og skulpturer.
Billedkunstner Gitte Klausen - der i år både udstiller malerier sammen med Ole Friis i Friis og Klausen regi, og også egne værker i acryl på lærred. Hovedværket er et stort acrylmaleri i glade farver med titlen "The Dancer".
Billedkunstner Ole Friis - der udover at udstille malerier sammen med Gitte Klausen i Friis og Klausen, har lavet en installation "VIA FANTASIA", der leder publikum farverigt og musikalsk frem til udstillingen og desuden viser han diverse skulpturer og relieffer i træ.
Billedkunstner Nalini Printz - der i år er optaget på Kunstnernes påskeudstilling (Kp 13) med ikke mindre end 6 værker - Nalini tager i sine værker udgangspunkt i sit eget liv og arbejder for tiden mest med grafik og maleri. Hun udstiller også på Galleri Halmtorvet i Mariager i Påsken.
Billedkunstner Adam Becher - Maler på stål og bruger rusten og ridser og tilfældige teksturer som en del af udtrykket i sine dramatiske landskaber, hentet fra opvæksten på Mols.
Grafisk designer Mi-lan Harbo Foo - Hun arbejder til hverdag som grafisk designer indenfor mode. Til udstillingen har hun arbejdet med små grafiske kompositioner. De bliver til et sammenspil af forskellige teknikker både manuelle og digitale. Hun er optaget af kontrast og tekstur. Mi-lan har designet årets plakat til udstillingen.
Billedkunstner Henrik Hytteballe, København - udstiller abstrakte farverige malerier malet lag på lag. Finder inspiration i naturen og musikken og giver også koncert til ferniseringen med sin duo Haiku.
Kunstnerne har i Ã¥r lagt vægt pÃ¥ de store formater. F.eks Adam Bechers 4 m x 1,20 m stÃ¥l-maleri og Friis og Klausens "Deep Forrest" der er 2,20 m x 1,40 m og mange flere.... kunstnerne lover at udstillingen er et besøg værd. I cafeen midt i udstillingen kan der nydes en god kop kaffe serveret i Annette Printz´s smukke kopper.
Til ferniseringen skærtorsdag er der koncert med duoen Haiku kl 12.00 og der serveres et glas vin - alle er velkomne og der er fri entré.
Det er hér dét sker:
Strandgaarden
Esby Strandvej 8
Esby, Helgenæs pr.
8420 Knebel
Tlf: 42251887
www.strandgaarden.org
Kilde: Strandgaarden på Helgenæs.
/Bjarke.