Se "Kunstens Venners påskeudstilling 2013" i Aktivitetshuset i Ebeltoft fra torsdag d. 28/3 til mandag d. 1/4 - hele dagen
Kunstens Venner byder velkommen til årets påskeudstilling med malerier, collage, skulpturer, keramik og filt, - udarbejdet af 12 spændende kunstnere. Ferniseringen er den 28. marts kl. 14.00 hvor kulturildsjælen Poul Erik Bærentzen åbner udstillingen. 8 af årets udstillere er billedkunstnere, der repræsenterer 8 meget forskellige stilarter indenfor maleri og collage.
 Kunstens Venners PÃ¥skeudstilling 2013.
|
Ulla Philbert fabulerer sig improviserende frem i sine billeder i forskellige komiske, groteske, poetiske, sørgmodige og glade udtryk, i motiver, som fletter sig ud og ind af hinanden.
Hanne Tyléns fortryllende univers, omhyggeligt udført med adskillige tuschpenne.
Lars Ibsen der står for udstillingens keramiske værker arbejder i stentøj og ler, han tryller til smukke lågkrukker og skåle.
Skulptør Ingolf Steffensen arbejder med jern og sten, der danner baggrund for skulpturerne. Det formmæssige udgangsparti for skulpturerne er grundformerne - kuben, rektanglet og kuglen.
Kom og oplev hvordan Merete Stoltze rutineret har jongleret med forskellige filtteknikker med uld, silke, ramie og bambus.
Alt i alt inviterer Kunstens Venner til en udstilling der byder på kunst for enhver smag og som er et godt bud på en inspirerende oplevelse i påsken.
Flere af kunstnerne har tilmed valgt i samarbejde at præsentere deres forskelligartede udtryk i en serie i formatet 20x20, - når flere udtryk arbejder i samme format og præsenteres side om side, kan man som beskuer virkelig opleve de forskellige udtryks virkemidler og fremtoning træde i kraft.
Syddjurs Kommune har igen i år venligt udlånt Aktivitetshuset til Kunstens Venners kunstudstilling. Lokalerne er meget velegnede, og kunstnerne bliver præsenteret flot i de lyse lokaler, og som et ekstra plus er der gode parkeringsmuligheder på Festpladsen.
Nu hvor det er 3 gang Kunstens Venner slår dørene op for denne påskeudstilling, tør vi godt melde ud at det er en påsketradition der er værd at køre efter!
Kunstens Venner Djursland er en forening med 31 aktive kunstnere og en række støttemedlemmer. Vi arbejder for udbredelse og interesse for kunst på Djursland.
Arrangør:
Kunstens Venner Djursland
Toftevej 12
8543 Hornslet
Tlf: 61306029
www.kunstensvenner.dk
Der er fri entré.
Det er hér dét sker:
Aktivitetshuset
Nørreallé 4
8400 Ebeltoft
Tlf: 87535667
Kilde: Kunstens Venner Djursland.
/Bjarke.