Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Oplev MC Einar & KunTakt i Kulturministeriet i Ebeltoft lørdag d. 11/5 kl. 20.30

MC Einar er tilbage! Farverig, grim og skøn! - Rapperen MC Einar er tilbage med ny sprudlende musik. Idéen med fusionen af jazz og rap opstod, da Einar Enemark alias MC Einar hørte KunTakts musik i radioen. Han fik ad omveje kontakt til de tre, og siden har firkløveret arbejdet på et nyt udtryk, der får rap til at smelte sammen med nykomponeret, energisk jazz med referencer til hiphoppen og poppen i form af tunge backbeats og fængende omkvæd.


MC Einar (Einar Enemark).
Det er rap med moderne poetiske tekster skrevet af Rune T. Kidde, Mark Hebsgaard og Per V. Nummeret ”Einar 2.0” - der leder tankerne hen pÃ¥ et tema af Mingus, er skrevet til MC Einar af Per V. og handler om vejen fra stjernerne til bunden af det danske samfund og turen opad igen. Et andet nummer hylder kærlighedsgudinden Afrodite, mens et tredje sender H.C. Andersens ”Den lille pige med svovlstikkerne” ind i et af nutidens hverdagsscenarier.

Teksterne leveres og formidles med indlevelse og erfaring af en moden rapper, der har mærket livet på godt og ondt, og samarbejdet med jazztrioen KunTakt sørger for det helt rette musikalske stemningstapet. En helt ny musikalsk opsætning. Der er hverken tale om hiphop, jazz, pop eller spoken word, men om en forførende blanding af det hele, som vi måske kan beskrive som spoken rap ?

MC Einar & KunTakt er:
Einar Enemark - rap
Anders Bast - sax/EWI/bas-klarinet/keys/kor
Jens Kristian Andersen - kontrabas/kor
Thomas Præstegaard - trommer/keys/kor

Entré:
150 kr. (medl. 120 kr.) - Forsalg sker enten hos Turistkontoret på tlf. 86341400 eller online på www.billetto.dk/mc-einar

Det er hér dét sker:
MINISTERIET
Ebeltoft Kulturhus
Nørre Allé 4
8400 Ebeltoft
tlf.: 86340033
info@ebeltoftkulturhus.dk
www.ebeltoftkulturhus.dk

Kilde: Kulturministeriet i Ebeltoft.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam