Mors Dag er Kagedag på Herregårdsmuseet ved Gammel Estrup søndag d. 12/5 kl. 10-17
Tag din mor under armen og kom til kaffe- og kagebord i Riddersalen på Gammel Estrup på Mors Dag. Besøg også husjomfruen i Herregårdskøkkenet og kom til kagekonkurrence i Orangerierne. - På Mors Dag inviterer Herregårdsmuseet ved Gammel Estrup nemlig til stort kaffe- og kagebord og i den store kagekonkurrence vil lokale dommere bedømme de indkomne kager.
 Morsdag - Kagedag.
|
Der er dækket op ved runde borde med hvide duge og levende lys i Riddersalen, og Gammel Estrups museumsmedarbejdere har støvet det fine porcelæn af til lejligheden. Skru tiden tilbage og nyd en kop kaffe og forskellige lækre kager fra oldemors tid.
Kl. 14 er der kagekonkurrence i Orangerierne i haven. Her kåres den bedste kage. Alle der har opskriften på en god kage kan deltage. Eneste krav er, at kagen skal være hjemmelavet og friskbagt.
Den bedste kagebager vinder et årskort til museet samt en flot kurv fra museets butik. Der er også præmier til anden og tredjepladsen.
Hele dagen kan man besøge husjomfruen i Herregårdskøkkenet, der laver kaffe og kage på det gamle brændekomfur. Her vil det også være muligt at købe et udvalg af historiske kager med hjem.
Entré:
Entre til museet er 85 kr. - børn under 18 år har dog gratis adgang.
Det koster 55 kr. for kaffebord med kaffe og kage ad libitum. For børn koster dét dog kun 30 kr. Det er gratis at deltage i kagekonkurrencen. - Kager skal indleveres inden kl. 12 søndag d. 12. maj 2013.
Det er hér dét sker:
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning
Tlf: 86483001
Fax: 86483181
www.gammelestrup.dk
Kilde: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
/Bjarke.