Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kom til Kong Menveds Marked på Kalø lørdag d. 22/6 kl. 10-17 og søndag d. 23/6 kl. 10-19

Kalø Slot fylder 700 år og skal fejres med et kæmpe middelaldermarked med riddere, møntslagere og alskens godtfolk. Tag på en rejse tilbage i tiden i weekenden. Billetter købes på billetnet.dk eller ved indgangen. Man kan se mere om markedet på www.kaloslot700.dk.


Ridderopvisning af truppen Terra Historia fra Berlin.
Stort middelaldermarked i anledning af at Kalø fylder 700 år

Kong Erik Menved byggede for 700 år siden Kalø Slot, og nu er den gamle konge for en stund genopstået og lægger navn til jubilæumsårets stemningsmættede højdepunkt; det store middelaldermarked, Kong Menveds Marked.

Mere end 200 middelalderaktørerne er rejst til Kalø fra ind- og udland for at vise deres særlige kunnen og repræsenterer en bred vifte inden for tilstræbt autentisk middelalder-iscenesættelse.

Scenen kunne ikke være meget flottere. Med Kalø Slot og Kalø Vig i baggrunden og skærmet af det langstrakte skovbryn er Sdr. Stegeløkkepladsen ved Kalø den perfekte ramme om en kollektiv tidsrejse tilbage til år 1313 - eller der omkring.


Riddere aus Berlin dukketeater og en død mand

De mange gæster, som besøger Kong Menveds Marked i Skt. Hans-weekenden, vil møde et væld af oplevelser, der alle har forbindelse til middelalderen. På pladsens centrale arena vil publikum flere gange om dagen kunne overvære ridderturneringer med den anerkendte riddertrup "Terra Historia" fra Berlin med 15 riddere på hesteryg og i fuld rustning.

Tungt udrustede krigere til fods vil underholde med kampshows. De modigste af markedets gæster vil i skovbrynet kunne opleve forskellige middelalderlige henrettelsesoptrin, som en hængning og en halshugning.

For de mindste vil der være dukketeaterforestillinger, der tager udgangspunkt i middelalderens univers og alle dens dramaer.


Middelalder for alle

For alle aldersgrupper - fra baby til olding - bliver Kong Menveds Marked et væld af middelalderstemninger, dramaer og autentiske detaljer. Gæsterne kommer helt tæt på tiden, da Kong Erik Menved byggede Kalø Slot i 1313 og oplever møntslagning, irske ulvehunde, middelaldermusik og meget mere. Der bliver rig mulighed for at se, høre, smage og føle på middelalderen og fornemme livet dengang.

"Vi forestiller os, at vi er på et marked i middelalderen, beskyttet af Kong Erik Menved. Mange af bønderne, som arbejder med opførelsen af borgen, har for en stund fået mulighed for at glemme det hårde arbejde, og på markedet mænger de sig med velstående handelsfolk, håndværkere, riddere og adelsfolk", fortæller koordinator for Kalø 700 år, Julie Lolk.

"Og vejrguderne er taget i ed: Vejret til Kong Menveds Marked er velsignet af alle gode middelalderhelgener", smiler hun.


Skt. Hans i Strandengen

Når markedsdagene går på hæld, søndag aften, afholdes vanen tro Skt. Hans-bål i strandengen ved Kalø. Der vil derfor være udsigt til mange dejlige oplevelser ved Kalø på årets længste dage. Det er i år Rønde Distriktsråd, der afholder bålfesten.

Arrangører:
Fejringen af "Kalø 700 år" bliver til i et samarbejde mellem Museum Østjylland, Nationalpark Mols Bjerge, Syddjurs Kommune og Naturstyrelsen.

Entré: 75 kr.

Billetsalget til Kong Menveds Marked findes hér:
www.billetnet.dk
Billetter kan også købes ved indgangen.

Du kan læse mere om Kong Menveds Marked hér:
www.kaloslot700.dk

Det er hér dét sker:
Kalø Slotskro
Molsvej 31
8410 Rønde
Tlf: 86371888
Fax: 86395051
www.kaloslotskro.dk

Kilde: Museum Østjylland m.fl.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam