Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

I skolernes sommerferie kan man besøg husjomfruens herregårdskøkken på Gammel Estrup til og med søndag d. 11/8 kl. 10-17

Der er altid nybagt kage og kaffe på kanden, når husjomfruen Ottilie inviterer indenfor i det gamle herregårdskøkken. Oplev hvordan maden til herskab og tjenestefolk blev fremstillet og få en god historie med på vejen. Hele sommeren er husjomfru Ottilie i Herregårdskøkkenet. Smag en kage bagt efter gammel opskrift og nyd en kop kaffe brygget på Madam Blå, mens hun fortæller om livet på herregården. Det hele laves på det store brændekomfur.


Husjomfruen i Herregårdskøkkenet.
Opskrifterne, der bages efter, stammer fra Ottilie, der var husjomfru på Gammel Estrup for knap 100 år siden.
Ottilie var en rigtig dygtig husjomfru, der kunne lave alskens dejlig lækker mad, men selvom hun formentlig kunne opskrifterne udenad, skrev hun alligevel alle sine opskrifter ned. Det var rigtig heldigt, for de håndskrevne notater, har vi stadig i dag, og vi har derfor en udførlig beskrivelse af, hvad der blev spist og drukket på herregården for knap 100 år siden.

Hele sommeren kan man møde husjomfruen i Herregårdskøkkenet. Her kan man smage kager bagt efter Ottilies gamle opskrifter og nyde en kop kogekaffe brygget på Madam Blå, mens husjomfruen fortæller om livet på herregården. Det hele laves på et stort brændekomfur, som det Ottilie brugte for knap 100 år siden.

Det koster 15 kr. for en kop kaffe og 20 kr. for et stykke kage.

I skolernes sommerferie er der desuden forskellige aktiviteter for store og små.

Entré:
Entre til museet koster 85 kr. - Børn under 18 år har dog gratis adgang.

Det er hér dét sker:
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Randersvej 2
8963 Auning
Tlf: 86483001
Fax: 86483181
www.gammelestrup.dk

Kilde: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam