Besøg det alsidige plantemarked på Dansk Landbrugsmuseum lørdag d. 7/9 kl. 9-13
Besøge efterårets plantemarked på Gl. Estrup - Dansk Landbrugsmuseum. Her finder man inspiration til sin egen have, hører om eller køber et stort udvalg af planter - såvel gængse som anderledes og sjældne planter - til fornuftige priser. Få gode råd om pleje af planter og en god havesnak med andre havefolk. Her er der planter for alle - uanset om det er professionelle havefolk eller man lige er begyndt at interessere sig for haven. Der er gratis adgang til plantemarkedet, som finder sted fra klokken 9 til 13.
 Stort plantemarked.
|
Haveselskabet, Himmerland / Djursland afdeling afvikler efterårets store plantemarked i gården med voldgraven og slottet som baggrund, i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum og Torvelauget. - Der tilbydes et stort udvalg af sunde planter, deriblandt nyheder og spændende sjældenheder til rimelige priser. - Det sjove ved at gå på plantemarked er netop, at der her findes et anderledes udvalg af planter end dem, der kan findes i havecentrene. - Mange haveejere kan nemlig godt lide at dyrke andre sorter og farver end de gængse.
På Gl. Estrup kan du være heldig at finde mere eksotiske sjældenheder. De kan kræve ekstra omsorg, men du kan altid få et godt råd med på vejen. Hyggelig havesnak og udveksling af nyttige råd fra haveejer til haveejer er en vigtig ingrediens i Haveselskabets plantemarkeder.
Arrangør:
Haveselskabet, Himmerland / Djursland afdeling.
Der er fri entré.
Det er hér dét sker:
Dansk Landbrugsmuseum
Randersvej 4
Gl. Estrup pr.
8963 Auning
Tlf: 86483444
Fax: 86484182
www.gl-estrup.dk
Kilde: Dansk Landbrugsmuseum.
/Bjarke.