Rejseforedrag om Cuba på Ebeltoft Bibliotek torsdag d. 26/9 kl. 19-21
Syddjurs Bibliotek og Jysk Rejsebureau inviterer til rejseforedrag om Cuba - øen med saftig salsa, flotte strande og store cigarer. - Det er ikke så få fantastiske og anderledes oplevelser, der venter, hvis man rejser til det eksotiske Cuba. I hvert fald ifølge Anja Aagaard fra Jysk Rejsebureau, der denne aften besøger Ebeltoft Bibliotek. Her vil hun fortælle sjove og spændende rejsehistorier og vise billeder fra den dejlige ø.
 Cubansk gadebillede.
|
Med fantastiske billeder og medrivende rejsebeskrivelser får aftenens publikum et indtryk af den helt specielle kultur og natur, som Cuba er så kendt for.
Turen starter i Havanna, hvor man får det første møde med den saftige cubanske salsa, den forunderlige mad og Cubanernes uforbeholdne gæstfrihed. Derefter går rejsen videre til byerne Viñales, Cienfuegos og Trinidad. Viñales er en lille, charmerende by, der ligger i en smuk dal og er kendt for sine gode tobaksplantager. Fest og farver finder man i Cienfuegos, som er et godt sted at opleve musik fra lokale salsabands. Og så er der det charmerende Trinidad, som et must, når man besøger Cuba. Aftenen slutter i byen Varadero med den 17 kilometer lange strand, der indbyder til afslapning og kølige mojitos.
Arrangementet finder sted i samarbejde med Jysk Rejsebureau.
Entré:
Det er gratis at deltage, men da der er begrænset plads er forud tilmelding nødvendig til Ebeltoft Bibliotek, tlf. 87535710.
Det er hér dét sker:
Ebeltoft Bibliotek
Lundbergsvej 2
8400 Ebeltoft
Tlf. 87535710
http://bibliotek.syddjurs.dk
Kilde: Syddjurs Bibliotek
Lisbeth Larsen