Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Koncert med den irske harpe i Ørsted Kirke tirsdag d. 17/9 kl. 19.30-20.30

Vi skal opleve mødet med et meget gammelt og traditionsrigt musikinstrument, nemlig den irske, eller keltiske harpe. Ørsted Kirke får besøg af harpespilleren Søren Rahr Knudsen, som sammen med kirkens organist, Michael Kiørboe og hans datter Mia, har sammensat et program af overvejende irsk, men også lidt skotsk folkemusik spændende fra musik af den berømte blinde irske harpespiller og komponist Turlough OCarolan (på gælisk/irsk: Toirdhealbhach Ó Cearbhalláin) fra begyndelsen af det 17.årh. til nyere musik af Phil Coulter, Runrig, Doughie McLean m.fl.


Harpespilleren Søren Rahr Knudsen.
Nogle af indslagene vil være rene soloharpe indslag, mens sangene vil blive fremført af Mia, Michael og Søren, suppleret med et diskret harpe- og harmonika akkompagnement. Den keltiske harpens tidligste historie i Europa er mangelfuldt udforsket. Tre af de ældste autentiske harper er såkaldte cláirseachs fra de britiske øer, én fra Irland og to fra Skotland. Disse tre harper blev bygget i 1400-tallet, antagelig i Argyll i Skotland. Bronzestrengene på de historiske cláirseach-harper er spændt over en massiv resonanskasse, som oftest er udskåret af et enkelt stykke piletræ. Til resonanskassen er der fæstet en forstærket, krum bøjle. Halsen er gerne ornamenteret med udskæringer og brede messingbånd. Instrumentet blev i begyndelsen af 1800-tallet mange steder afløst af klaveret, som holdt sit indtog i mange stuer, og harpen har først i nyere tid fået en renæssance med den stigende interesse for autentisk folkemusik de seneste 40-50 år.Strengene er i dag oftest af tarm eller nylon, og harpernes størrelser varierer en del, men er væsentlig mindre end de koncertharper, som kendes fra symfoniorkestrene. Den irske harpe har været et nationalt symbol for Irland siden middelalderen. Den omtales også som Brian Borus harpe, (som har 1000-års jubilæum i 2014) Den blev brugt på seglet til Den irske fristat (1921-37) og bliver også brugt på nationalvåbnet for Republikken Irland. Derudover finder man den på de irske 5-euromønter og på etiketten til Guiness, - den berømte mørke øl. I perioder har harpen været forbudt, da den symboliserede modstanden mod det britiske overherredømme på øen. Ikke desto mindre har den været medbragt på korstogene til Jerusalem i den tidlige middelalder, hvor den blev brugt til at akkompagnere de gammeltestamentlige salmer, med tydelig henvisning til hyrdedrengen David, som spillede harpe for kong Saul. Så det giver god mening at høre harpens toner i kirkerummet, selvom repertoiret ikke vil være Davids salmer denne aften.

Det er hér dét sker:
Ørsted Kirke
Kalkærsvej 1
8950 Ørsted
www.oerstedkirke.dk

Kilde: Ørsted Kirke.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam