Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Oplev Hush i Pavillonen i Grenaa lørdag d. 21/9 kl. 20

Hush er på akustisk turne i selskab med Rune Kjeldsen. Lige siden Hush i 2004 udgav debutalbummet "A Lifetime" og med ét slag skabte deres helt eget ståsted på den danske musikscene, har de turneret flittigt og i forskellige konstellationer afsøgt grænserne i deres folk/pop/country inspirerede univers. - Man kan ikke sige, at Hush er bange for nye udfordringer: Først det højt roste samarbejde med DR UnderholdningsOrkester. Så kom turnéen med strygekvartet. Og senest kastede duoen sig nu ud i et helt nyt tur-projekt, med bassisten Chris Minh Doky og pianisten Poul Reimann. Der blev spillet for fulde sale i landets musikhuse.


Dorthe fra duoen Hush.
Gaffas anmelder skrev bl.a:
Musikken stod knivskarpt, og lyden var krystalklar i salen. Det var en sand fornøjelse at være vidne til. Samtidig var det svært ikke at blive duperet over Gerlachs nydelige sødefyldte stemme, som fylder rummet med sÃ¥ stor pondus, at man forstiller sig den kommer fra en stor amerikansk stemme og ikke en spinkel dansk pige født 35 kilometer nord for Aalborg. Af andre væsentlige hjørnesten for Hush , kan nævnes udgivelsen af det anmelder roste album Dark Horse som udkom i 2011 samt den aktuelle single: I can´t be the one, som udkom i januar i Ã¥r.
Der er med andre ord lagt op til en helt særlig og stemningsfuld oplevelse med plads til både intimitet og store armbevægelser. Hush er atter tilbage i deres stærkeste form, som trio med sangene, guitarerne, Dorthes smukke stemme og de mange historier i helt intime rammer.


Pressen iøvrigt om Hush:

Dark Horse har en herlig lethed og iørefaldende musikalitet hele vejen igennem.
Jyllands Posten.

Over alt på "Dark Horse" (be)viser hun, at hun har en stemme i særklasse.
Nordjyske.

Og resultatet er et helstøbt og let tilgængeligt album, som leder tankerne henpå Dolly Parton og Norah Jones, når disse er bedst.
Fyens Stiftstidende.

Det var smukt, og med den konstatering skal opfordringen gives videre: Tag ud og hør dem, hvis de spiller et sted i nærheden af dig !
Nordjyske.

Det fås ikke bedre øst for Tennessee.
BT.

Hush rørte publikum i Odense med deres varme udtryk og menneskelige tekster. Publikums fastlåste blikke fortalte alt om, den intensitet som koncerten indeholdt. Nærmest eskapistisk.
Gaffa.

Priser:
175 kr. i løssalg til alle salens pladser.

Mulighed for spisning kl. 18, inden koncerten:
Inden koncerten med Hush tilbyder Pavillonens køkken en showplatte á 132 kr.

Det er hér dét skér:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf.: 86321633
Fax: 86321354
Mail: kulturhuset@pavillonen.dk
Web: www.pavillonen.dk

Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam