Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sogneaften om Søren Kierkegaard i Sognegården i Ørsted torsdag d. 26/9 kl. 19.30-22

Søren Kierkegaard født 200 år for tidligt! - Søren Kierkegaard (1813-1855) er en unik tænker i dansk åndsliv: skarp, vittig, provokerende og på alle måder foran sin tid. Men dette er ikke omkostningsløst. Han må bryde med sin elskede, han må tåle smædekampagner i satireskrifterne, han må stå ene mand mod den etablerede kirke og alligevel er det det hele værd for ham, for det handler om at forholde sig og forholde sig lidenskabeligt, thi først da eksisterer man egentlig, uanset hvad man så ellers beskæftiger sig med.


Anne Louise Nielsen.
Foredraget vil tegne et portræt af Kierkegaard som person i den københavnske andedam i begyndelsen af 1800-tallet samt redegøre for nogle af de mest kendte problemstillinger, som han tager op og fornyr så radikalt, så det giver genklang i hele filosofihistorien. - Et sigte er det hermed at vise Kierkegaards uendelige potentiale og betydning som inspirationskilde for blandt andet teologi, filosofi, litteratur, musik, psykologi og moderne virksomhedsledelse.

Arrangør:
Dette foredrag afholdes i et samarbejde mellem Ørsted Menighedsråd og Folkeuniversitetet.

Foredragsholder:
Ph.d. studerende ved Institut for kultur og Samfund på Aarhus Universitet, Anne Louise Nielsen.

Entré:
Det er gratis at overvære foredraget. Der serveres kaffe til 25 kr.

Tilmelding:
Det er ikke nødvendig at tilmelde sig forud for arrangementet.

Det er hér dét sker:
Sognegården
Lillegade 30
8950 Ørsted
www.oerstedkirke.dk

Kilde: Ørsted Menighedsråd.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam