"Plagiat" - Andreas Bo giver et Ekstra Show i Pavillonen i Grenaa lørdag d. 28/9 kl. 20, - med mulighed for spisning kl. 18
Pavillonen er glad for at kunne præsentere et ekstra show med Andreas Bo. Han gæstede Pavillonen for knapt et år siden til et helt udsolgt show, hvor til mange desværre måtte gå forgæves. På det tidspunkt var der ikke mulighed for at lave en ekstra forestilling. - Nu er muligheden opstået hvor man kan opleve en af tidens mest hotte og alsidige komikere.
 Andreas Bo.
|
Det kører mildest talt derudad for Andreas Bo. I 2011 blev han kåret både som Årets TV-skuespiller og Årets Komiker. I 2012 debuterede han med sit første one-man-show og har siden solgt mere end 50.000 billetter. Det er så mange, at Andreas Bo forlænger den i forvejen imponerende turnéplan med en EKSTRA-TUR hér i efteråret.
I showet kan man opleve Andreas Bo tage alle sine yndlingsmasker på, ligesom han også vil lade sin egen falde i en ekvilibristisk tour de force af dansk humor gennem tiderne.
Andreas Bo har som ingen anden sat nye standarder for moderne humor, da han bragede igennem med Live fra Bremen. Forud for Live fra Bremen har han bl.a. været medstifter af The Loyal Shakespeare Company og har indenfor revyen været nomineret til Årets Dirch flere gange.
Han har medvirket bl.a. i Cirkusrevyen, som han har spillet i igen i år, og i Århus-revyen og i Nykøbing-Falster-revyen, og har også medvirket i TV2s julekalender Ludvig og Julemanden.
Andreas Bo er svær at sætte i bås som komiker. Hans virkemidler og talent stikker i mange retninger. Derfor er det interessant, at han har fået den store offentlige opmærksomhed i rollen som alle mulige andre - som et "plagiat".
Entré:
295 kr. i forsalg og 320 kr. i døren, - uanset plads i salen. Billetter købes enten i Djurslands Banks afdelinger eller på
www.pavillonen.dk
Mulighed for spisning kl. 18:
Inden showet med Andreas tilbyder Pavillonens køkken en showplatte kl. 18.00 for 132 kr.
Det er hér dét sker:
Kulturhuset Pavillonen
Kærvej 11
8500 Grenaa
Tlf: 86321633
Fax: 86321354
www.pavillonen.dk
Kilde: Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
/Bjarke.