Kom i lære som herremand på Gammel Estrup Herregård fredag d. 11/10 kl. 17-20
Kom i lære som herremand, når Herregårdsmuseet på Gammel Estrup inviterer store og små til skattejagt i parken i forbindelse med Kulturnatten. Alle raske drenge og piger kan lege herremand for en aften under Kulturnatten på Gammel Estrup. Ved forskellige poster i landskabet møder man Gammel Estrups læremestre, som hjælper børnene igennem de forskellige udfordringer, som hører til livet som herremand på et sted som Gammel Estrup. Man kan blandt andet prøve kræfter med både godsdrift og fægtekunst.
 Kom i lære som herremand på Gammel Estrup.
|
Har du gennemført alle posterne er du officielt klar til at blive herremand, og du får dit helt eget kongelige adlingsbrev med museets segl til at tage med hjem.
Det er gratis at være med og tilmelding er ikke nødvendig, men kom i god tid for at nå alle poster.
Arrangementet anbefales fra 5 år og opefter.
Der er fri adgang.
Det er hér dét sker:
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
8963 Auning
Tlf: 86483001
Fax: 86483181
www.gammelestrup.dk
Kilde: Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
/Bjarke.