Tag med på vandretur til Ebeltoft stenæbler torsdag d. 17/10 kl. 10 til ca. 12
Der er Ebelfestival i Ebeltoft i denne uge, og du kan tage med på vandretur i både det nye og det gamle Ebeltoft, ligesom du kan se på Stenæblerne i byen. Man mødes på festladsen ved informationsteltet kl. 10. På vandreturen kan man se og høre om byens stenæbler, men man passerer også nogle æbeltofter, tilplantet med - en podning af f.eks. det oprindelige "Æbeltoftæbletræ". Karen Blixens Æbletræer, og kronprins Frederiks Taffelæbletræer.
 Et af Ebeltoft bys Stenæbler.
|
Turen går gennem nogle af byens ældste gader som Sofaen, Nørre Port og ud til Park Hotel. Tilbage går turen gennem den første "Æpplatoftæ" tilplantet i 2004. Gennem "Maltfabrikken" og en af 1700-tallets store købmandsgårde. Turen fortsætter til havneområdet, forbi Fregatten Jylland og Glasmuseet og videre til æbletoften ved Falck og videre til Sønder Port. Man tager en afstikker til kirkegården for at mindes og høre historien om "Tosse-Christian", fattiglem fra 1834. Herefter fortsættes til Toftevangsskolen, for igen at slutte vandringen på festpladsen.
Vandreturen er på ca. 7 km.og det koster 20. kr. pr. voksen deltager, - hvis ikke man er medlem af Turistforeningen.
Arrangør:
Turistforeningen for Ebeltoft og Mols
Bøgebjerge 1 st. lej. 2
8400 Ebeltoft
Tlf: 86342327
www.ebeltoftturistforening.dk
Turen afgår herfra kl. 10:
Aktivitetshuset
Nørreallé 4
8400 Ebeltoft
Tlf: 87535667
Kilde: Turistforeningen for Ebeltoft og Mols.
/Bjarke.