|
|
|

05/05 2023 Hans Jørgen Bonnichsen fortæller om "Mennesket i ondskaben" på Sogneaften i Sognegården i Ørsted torsdag d. 14/11 kl. 19.30-22
Foredraget er et baseret på 41 års møde med ondskaben i kriminalitetens verden ! - Hans Jørgen Bonnichsen er forhenværende operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET). Gennem beretninger fra Bonnichsens egne oplevelser med drabssager, over sædelighedssager mod børn til spionage- og terrorsager, sættes der fokus på det vigtige i at kunne se "Mennesket i ondskaben". Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør efter 41 år i dansk politi. Han har en international politilederuddannelse og er bl.a. gradueret fra FBI-National Academy, Virginia i USA. Han har i sin fritid erhvervet sig en BA i litteraturvidenskab med kunsthistorie og har taget en lang række andre universitetskurser, bl.a. i symbolisme, renæssance og Islam i det 21. århundrede.
 Hans Jørgen Bonnichsen.
|
Bonnichsen har tilbragt 20 år af sit politiliv i Rigspolitichefens Rejseafdeling, populært kaldet Rejseholdet, hvor han har beskæftiget sig med alle sagskategorier fra drab til undersøgelser af sager mod kolleger og sluttede som Rejseafdelingens souschef. Han er forfatter til en række fagartikler og har skrevet bøgerne: "Myten om Rudolph Tegner", "Hånden. En PET og politikrønike" og "Frygt og fornuft i terrorens tidsalder". Han har modtaget en række priser. "Livia-prisen", "Frode Jacobsen Pris" og "Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet" for sin indsats i retspolitikken og sin insisteren på dialog og forhandling.
Det er hér dét sker:
Sognegården
Lillegade 30
8950 Ørsted
www.oerstedkirke.dk
Kilde: Ørsted Menighedsråd.
/Bjarke.
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|