Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Christian Alvad giver koncert i Rønde - inklusiv eksklusiv efterårsmenu - fredag d. 15/11 kl. 18.30

I forbindelse med at den sublime komponist og musiker Christian Alvad udgiver sit 9. soloalbum "Traveller´s Touch" gentages successen med lækker musik og lækker mad i lækre rammer pÃ¥ restaurant Bag Søjlen. Christian Alvad er en erfaren komponist og musiker, og er anerkendt som en af landets bedste akustiske guitarister. Alvads karakteristiske melodiske guitarspil, solidt plantet i den nordiske tradition, men med rødder i folk, gospel og blues og med inspiration fra alle musikkens verdenshjørner, er altid blevet kvitteret med flotte anmeldelser herhjemme som i udlandet.


Travellers Touch.
Christian Alvads koncerter er kendetegnet af den tætte kontakt med publikum, ikke mindst i kraft af hans humoristiske og billedskabende introduktioner som stimulerer fantasien hos lytteren og åbner døren til musikkens univers. Han har spillet utallige koncerter herhjemme, både solo og med Tøbrud, samt solokoncerter i udlandet, bl.a Madrid, Paris, New York, Chicago, Detroit.

Christian Alvad har boet i de franske Pyrenæer i 5 år og hentet masser af inspiration fra det frodige katalanske musikmiljø.
De fleste herhjemme har sikkert også gennem årene hørt hans musik til TV-programmer, ikke mindst indenfor dokumentar, historie og natur. Han arbejder også som producer og komponist, med musik til europæiske TV kanaler.

Mange kender også Christian Alvad fra hans mere end 25 årige samarbejde med Niels Hausgaard. Hausgaard og Alvad har gennem årene turneret som duo men også som trio med Signe Svendsen. Han har desuden gennem hele sin karriere arbejdet som underviser på universiteter, højskoler, kurser, workshops mm.

Han har udgivet sin musik pÃ¥ flere etablerede selskaber (Medley, EMI, GMC, Gyldendal, WH og Fønix) og musikken eksisterer pÃ¥ forlag over hele verden, (blandt mange: cd´en Cafe del Mar: 20th Aniversary med bl.a Jean Michel Jarre, Vangelis, Vollenweider).

Samtidig har han som komponist indgået i mange andre sammenhænge, og er desuden repræsenteret med melodier og satser i en lang række udgivelser, herunder højskolesangbogen.

Du kan se mere om Christian Alvad hér:
www.alvad.dk
www.musikiroende.dk/page92.html

Arrangør:
MiR - Musik i Rønde
Skolevej 18
8410 Rønde
www.musikiroende.dk

Det er hér dét sker:
Restaurant Bag Søjlen
Hovedgaden 5
8410 Rønde
Tlf: 86373500

Kilde: MiR - Musik i Rønde.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam