Djurslandsportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fredslyset fra Betlehem kommer til Grenaa torsdag d. 5/12 kl. 17-18

Som en fast advents-tradition igennem mange år har kirkerne i Grenaa modtaget fredslyset fra Betlehem. Ved en musikandagt i Grenaa Kirke overrækker Sct. Georgsgilderne igen i år dette specielle lys til præster fra Den Katolske Kirke, Grenaa Frikirke og Folkekirken. Flammen kommer fra Jesu fødselsgrotte i Betlehem. Her har den brændt igennem adskillige århundreder, og den skal minde os om, at Jesus er et evigt lys i verden - et lys, der er kommet til os for at favne os med kærlighed og omslutte os med fred. Lyset skal også minde os om den opgave vi alle bærer med os, nemlig sammen at arbejde for fred i verden og blandt mennesker.


Fredslyset.
Uroligheder i Israel har de seneste år gjort det usikkert at hente flammen i Betlehem, og den har derfor fået en fast plads i den katolske kirke Sankt Laurentii i Roskilde, hvor den holdes levende hele året. I begyndelsen af adventstiden sendes den rundt i Danmark, og Sct. Georgsgilderne bringer den til Grenaa kirke i en tændt flagermuslygte.

Efter musikandagten er det muligt at bringe flammen med hjem for måske senere derhjemme at tænde juledekorationer og juletræ med den. I kirken kan der købes gravlys til hjemtransporten, men det sikreste er at medbringe en lille olielampe. Flammen kan hentes i Grenaa kirke gennem hele juletiden, indtil den Helligtrekongersdag slukkes igen. Ved andagten medvirker Grenaa Kirkes pigekor.

Det er hér dét sker:
Grenaa Kirke
Torvet 12
8500 Grenaa
Tlf: 86321415
www.grenaasogn.dk

Kilde: Sct. Georgsgilderne.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam