Børneoperaen Nattergalen opføres på Skolen.com i Homå onsdag d. 18/12 kl. 17.30
H. C. Andersens Nattergalen fremføres af elever fra Skolen.com, som en opera for børn og voksne. Karoline Skriver, der tidligere har arbejdet med opera for børn det på Kgl. Teater, har skrevet og komponeret operaen til eleverne på Skolen.com. - I virkeligheden er opera en kunstform der passer storartet til et ensemble bestående af børn. Børn er fremragende til at synge, danse, agere og spille musik. De har evnen til at bevæge sig naturligt i disse elementer, og tilfører dem en sødme og en charme som man sjældent ser hos voksne - en slags magi som kun de har adgang til og som man må fortrylles af at være vidne til, stor som lille.
 Nattergalen - en børneopera.
|
I operaen er der dans, skuespil, sang og musik i form af arier, korstykker og instrumentalstykker. Der er smukke kostumer og malerisk scenografi.
Stykket er bygget op i tæt samarbejde med eleverne. Elevernes kinesiske tuschtegninger er brugt i scenografien og trykt på kinesisk inspirerede kostumer, deres musik-improvisationer i udvalgte musikstykker og deres mange gode idéer i koreografi og skuespil.
Skolen.com vægter de kreative fag som en vigtig og kontinuert del af elevernes dannelse, og der arbejdes på et højt og dedikeret niveau med elevernes udtryk.
Lærerne i de kreative fag er professionelle, udøvende kunstnere!
Karoline Skriver er komponist og instruktør på forestillingen.
Kunstmaler Ulla Lundsgart har skabt scenografien.
Og designer Britta Bo Jensen har udformet kostumerne.
Teaterprojektet er en årlig tilbagevendende begivenhed på Skolen.com, hvor alle elever deltager, og som alle ser frem til at være en del af.
I 2014 forventer skolen at starte et teaterhold for elever i overbygningen. - Dette vil være åbent for elever fra alle skoler.
Premieren på denne onsdag er en åben forestilling. - Dørerne åbner kl. 17.00, hvor det vil være muligt at købe vin og sodavand.
En forestilling d. 19. december er for elevernes forældre.
Entré:
Billetprisen er 50 kr. alt inklusiv. Billetter kan købes på skolens kontor, tlf. 86331071 eller via e-mail til
kontakt@skolen.com.
Yderligere information fås hér:
www.skolen.com
Skolen.com glæder sig inderligt til at byde alle indenfor og opleve Nattergalen !
"Lyt til skovens vilde sang
her ved søens stille vand
hør nu skovens dybe klang
her i kejserens land".
Det e hér dét sker:
Skolen.com
Homåvej 4
8500 Grenaa
Tlf: 51211275
www.skolen.com
Kilde: Skolen.com
/Bjarke.